Vadum Genbrugscenter
Tøj, bøger, møbler, malerier, kaffestel, legetøj og meget mere. I Vadum Genbrugscenter finder du mange gode sager til forsvindende små priser. Her kan du gøre et kup og samtidig hjælpe mennesker ude i verden, der virkelig trænger til en håndsrækning. Du skal ikke være ked af at betale lidt ekstra for dine varer frem for at prutte om prisen, for når du handler i Vadum Genbrugscenter, går overskuddet ubeskåret til sociale projekter. Hvis du vil høre, hvad pengene mere specifikt går til, skal du bare spørge.
Medarbejderne fortæller med stolthed og glæde om, hvor og hvordan din handel er med til at gøre verden til et bedre sted.
Folk fra Vadum Frikirke tog initiativ til Vadum Genbrugscenter i 2001. I dag er Vadum Genbrugscenter den forretning i Vadum, der har flest medarbejdere; nogle med tilknytning til kirken, nogle uden.
Der er åbent mandag til fredag fra 13-17 og lørdag fra 10-13 i lokalerne på Ellehammersvej 88, 9430 Vadum.
Kom forbi og gør en god handel!